Go to Top
Tel. +45 59 160 160

Salgskonsulent med teknisk flair

Vi søger Danmarks bedste salgskonsulent
med teknisk flair

Da Schoeller-Plast-Enterprise A/S er i stor vækst og fortsat ønsker at styrke og udvide markedsandele søges derfor en ambitiøs og dygtig salgskonsulent med teknisk flair.

Stillingen

Som salgskonsulent får du 45 dygtige kollegaer, og dit arbejdsområde bliver at vedligeholde og udvikle relationer hos eksisterende kunder og ligeledes at identificere og fastlægge nye kunder, som ligger i tråd med virksomhedens strategi.

Kundesegmentet er BtB - og typisk indenfor industri. Da det er vigtigt for virksomheden med lange relationer og tilfredse kunder, er det et must at tænke i langsigtet rådgivning og projektsalg, og altid have den højeste standard for kundepleje, herunder overholdelse af indgåede aftaler.

Du skal ligeledes medvirke til markedsundersøgelser til underbyggelse af strategien, udvikle nye produkter i samarbejde med kontraktkunder, deltage i årsforhandlinger samt forhandle og forny kontrakter med nye og eksisterende kunder. Du stortrives i selskab med og hos kunderne, og er også bindeleddet mellem kunderne og produktionen.

Arbejdsopgaverne tæller endvidere projektstyring af kontraktopgaver, pipelineopdatering og -styring, budgetlægning og -opfølgning for egne kunder, prognoseopfølgning, sikre kontinuitet i samarbejde med produktion og kundeservice, kundebesøg ude af huset samt deltagelse og planlægning af messer både egne og eksterne. Der må påregnes nogle rejsedage primært i DK (evt. med overnatning) – og nogle få i Sverige og Norge.

Kvalifikationer

Du har min. 10-15 års salgserfaring fra lignende stilling, og det er et krav, at du har en baggrund i plastbranchen og gerne med plaststøbning (plastemballager, støbeværktøjer og/eller teknisk plast). Du har forventeligt også deltaget i forskellige relevante kurser i løbet af din karriere. Det forventes, at du har et stort sælgergen, er en rigtig god relationsskaber, har teknisk flair og gerne IT-minded. Desuden er du kendt for at yde den bedste rådgivning og har en stor faglig og kompetent tilgang til hvert enkelt projekt.

Du fremstår med et positivt engagement og har en god situationsfornemmelse. Du kommunikerer kompetent og bevarer overblikket selv i travle omstændigheder. At være nytænkende, innovativ og proaktiv er bestemt et plus. Du evner at tænke i løsninger og kommercielt, er en god åbner – og afslutter, og så har du naturligvis et gyldigt kørekort.

Ansøgning

HR-Kompagniet bistår Schoeller-Plast-Enterprise A/S i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til jobbet kan konsulent Lene Bakgaard, tlf. 2023 5227 eller Direktør, Salg & Udvikling Jan Bybjerg Pedersen, tlf.: 2912 5168 kontaktes.

Ansøgning inkl. foto og vedhæftet CV e-mailes til lene@hrkompagniet.dk mærket ”Salgskonsulent”, og skal være os i hænde senest den 15. januar 2018 kl. 16.00.

Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt.