Emballageforordning
Ny emballageforordning stiller øgede krav om producentansvar til danske virksomheder
Ny emballageforordning
Nye krav motiverer til udvikling af cirkulær emballage
Hvis din virksomhed anvender emballage til at pakke produkter ind, bliver du påvirket af de nye regler. Det betyder kort og godt, at det bliver endnu mere nødvendigt at tænke i cirkulære løsninger, der kan erstatte de store mængder af engangsemballage.
Den 1. januar trådte den nye Emballageforordning i kraft. Forordningen er en ny EU-lovgivning, der stiller skærpede krav til emballage med det formål at reducere mængden af engangsemballage og i stedet fremme mere ansvarlige løsninger til gavn for miljøet.
Hos Schoeller Plast har vi i mere end 50 år arbejdet med fokus på genanvendelse og cirkulære produkter.
Skal vi sammen udvikle cirkulære løsninger?
Engangsemballage
Hvad er engangsemballage?
Emballageforordningen
Emballageforordningen: Ny EU-lovgivning træder i kraft i Danmark
Hvor direktivet kun opsatte et mål, som hvert land skulle arbejde hen imod, skal forordningen implementeres direkte i hvert medlemslands lovgivning. EU’s emballageforordning er derfor gældende direkte i alle EU-lande som en del af den nationale lovgivning, herunder i Danmark.
Nye emballagekrav
Emballageforordningen kan få store konsekvenser for danske virksomheder
Emballageforordningen introducerer en række specifikke krav og regler, som danske virksomheder skal overholde. Alle virksomheder, der markedsfører emballage eller emballerede produkter i Danmark, er omfattet af det udvidede producentansvar. Dette inkluderer altså både producenter, importører og distributører. Forordningen rammer eksempelvis virksomheder, der anvender store mængder pap og EPS – ekspanderet polystyren, der typisk smides ud efter at have været brugt kun én gang.
Forordningen stiller for eksempel krav om, at emballagen designes på en måde, så det er muligt at genbruge og genanvende den. På den måde bruges der et minimum af materialer. Virksomhederne skal også tydeligt anvise graden af genanvendelighed i den anvendte emballage, og det skal klart fremgå, hvordan den skal bortskaffes på en korrekt måde.
Læs hele Emballageforordningen, og hvad den konkret betyder for dig som virksomhed.
Overholder du som virksomhed Emballageforordningen, undgår du dels sanktioner, men du kan også opnå store markedsfordele.
Producentansvar
Udvidet producentansvar (EPR)
Udvidet producentansvar (EPR) er en oversættelse af det engelske “Extended Producer Responsibility”. Det indebærer, at virksomheder er ansvarlige for hele emballagens livscyklus. Det vil sige, at virksomhederne både skal stå og betale for indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse af emballagen. Udvidet producentansvar, eller EPR, er en væsentlig del af den nye Emballageforordning.
Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft den 1. oktober 2025 i Danmark. Læs mere om vigtige datoer.
Konkurrencefordel
Emballageforordningen – en mulig konkurrencefordel for danske virksomheder
De virksomheder, der hurtigt omstiller sig og tænker i mere cirkulære og ansvarlige produkter, kan opnå betydelige konkurrencefordele på markedet.
Ved at fokusere på genanvendelige emballager i forbindelse med transport af varer kan virksomheder reducere affaldsmængden og minimere brugen af nye råmaterialer. Dette mindsker miljøbelastningen og kan aflæses i en lavere CO₂-udledning i virksomhedens klimaregnskab.
Det sender samtidig et stærkt signal til virksomhedens interessenter, at den formår at omstille sig og fremtidssikre sin forretning. Det kan styrke virksomhedens position på markedet og gøre den mere attraktiv for kunder, samarbejdspartnere og investorer.
Cirkulære løsninger kan være en økonomisk fordel for dig som virksomhed, ikke mindst som følge af Emballageforordningen, men det kan også være en strategisk mulighed for at skabe værdi.
Cirkulære løsninger
Vi udvikler cirkulære løsninger i samarbejde med dig som virksomhed
Forudsætningen for et godt værdikæde samarbejde er, at alle i kæden opnår værdi.
Hos Schoeller Plast prioriterer vi samarbejde højt, fordi vi oplever, at vi hurtigere finder nye og mere ansvarlige løsninger, når vi arbejder sammen med andre. Det gavner både os selv og de virksomheder, vi udvikler cirkulære løsninger for.
Sammen med dig nytænker vi løsninger, så vi oparbejder og genanvender materialer på en måde, hvor vi ikke går på kompromis med funktion og brugsoplevelse.
Samarbejde
Få støtte til udvikling af din nye cirkulære emballageløsning
Vi har netop indgået endnu et samarbejde under Closing Loops sammen med en af vores samarbejdspartnere – en støttemulighed via Erhvervshus Sjælland, der fokuserer på at mobilisere små og mellemstore virksomheder til at arbejde med cirkulær økonomi i deres værdikæder.
Går vi videre fra trin 1 – værdikædetjekket – kan vi opnå støtte til sammen med vores samarbejdspartnere at udvikle nye og mere ansvarlige løsninger til gavn for både deres og vores virksomhed, og vores miljø.
Støttemuligheden er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Du kan læse mere her.
Skal vi samarbejde?
Ring til Carsten Damgaard, +45 22 71 20 17, og lad os sammen undersøge mulighederne for et værdiskabende samarbejde.
Ofte stillede spørgsmål
FAQ
Hvem står bag Emballageforordningen?
Forordningen er en ny EU-lovgivning, som blev vedtaget i december 2024. Den erstatter det emballagedirektiv, som tidligere har været gældende i Danmark.
Hvad er forskellen på Emballagedirektivet og Emballageforordningen?
Direktivet opsatte kun et mål, som hvert land selv skulle arbejde hen imod. Emballageforordningen er derimod gældende direkte i alle medlemslande, over national lovgivning.
Hvad er formålet med Emballageforordningen?
Emballageforordningen stiller skærpede krav til emballage med det formål at reducere mængden af engangsemballage og i stedet fremme mere ansvarlige løsninger til gavn for miljøet.
Forordningen stiller for eksempel krav om, at emballagen designes på en måde, så det er muligt at genbruge og genanvende den. På den måde bruges der et minimum af materialer. Virksomhederne skal også tydeligt anvise graden af genanvendelighed i den anvendte emballage, og det skal klart fremgå, hvordan den skal bortskaffes på en korrekt måde.
Hvad betyder udvidet producentansvar (EPR)?
Forkortelsen EPR er en oversættelse af det engelske “Extended Producer Responsibility”. Udvidet producentansvar betyder, at virksomheder er ansvarlige for hele emballagens livscyklus. Det betyder for eksempel, at en virksomhed også skal betale for indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse af emballagen. Udvidet producentansvar, eller EPR, er en væsentlig del af den nye Emballageforordning.
Hvad er engangsemballage?
Som navnet siger, er der tale om emballage, der ikke er beregnet til at blive genbrugt. Det bliver derfor smidt ud efter typisk kun at have været brugt én gang.
Der kan være tale om take away emballage eller for eksempel kopper, plastbakker eller andet, der anvendes til fødevarer, for eksempel i dagligvarebutikkerne.
Hvad er Closing Loops?
Closing Loops er en støttemulighed via Erhvervshus Sjælland, der fokuserer på at mobilisere små og mellemstore virksomheder til at arbejde med cirkulær økonomi i deres værdikæder.
I første omgang skal virksomheden og dets samarbejdspartnere igennem et såkaldt
Værdikædetjek. Bliver man godkendt her, er det muligt at opnå støtte til at udvikle nye og mere ansvarlige løsninger.
Støttemuligheden er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Du kan læse mere her.