Schoeller Plast Mobilkværn

Ansvarlig genanvendelse

Vi rykker ud til dig og sørger for, at dine udtjente plastemner bliver genanvendt, så plasten skaber liv til nye produkter.

Mobilkværn

Moderne genanvendelse siden 1985

For os er cirkulær økonomi en vigtig del at tænke med ind i alle processer i en moderne virksomhed. Derfor har vi de sidste 50 år arbejdet ud fra en cirkulær tankegang, hvor vores løsninger ikke kun bliver produceret så miljørigtigt som muligt, men hvor hele produktets levetid og efterfølgende recirkulering fra begyndelsen er tænkt med ind.

Det betyder helt konkret, at vi har investeret i vores egen mobilkværn, som vi siden 1985 stolt er rykket ud til vores kunder med for at genanvende deres aftjente plastprodukter.

Med mobilkværnen rykker vi ud til kunderne, hvor de har deres nedslidte plastemner og kværner dem til plastgranulat, der efterfølgende kan anvendes som råmateriale til nye produkter og løsninger.

Cirkulær produktion

En cirkulær fremtid

Muligheden for at rykke ud til kunderne og kværne nedslidte plastemner betyder ikke bare, at vi får skabt en cirkulær løsning, hvor materialet genanvendes. Det bidrager også positivt til transportbelastningen, der tilsammen gør, at vi belaster klimaet mindst muligt.

Fragten af det kværnede materiale kræver kun cirka 1/5 af kapaciteten til fragt sammenlignet med eksempelvis gamle ølkasser, der ikke er kværnet. På den måde sparer vi også miljøet for ekstra forurening ved fragt, når vi kværner materialet direkte hos kunderne.

Case

En cirkulær transportløsning

Allerede da vi udviklede den klassiske ølkasse i plast, som du stadig finder i supermarkedet den dag i dag, arbejdede vi med udgangspunkt i en cirkulær tankegang.

Ølkassen er derfor først støbt i genanvendt plast, så den allerede til at starte med er skabt ud fra et cirkulært princip. Dernæst tjener den i en lang årrække for bryggerier i hele Danmark, inden vi rykker ud med vores mobilkværn hos bryggeriet og kværner kassen til plastgranulat på ny. Herefter transporterer vi granulatet tilbage til vores produktion, hvor vi igen støber nye ølkasser ud af de gamle.

På den måde har vi skabt en cirkulær transportløsning, hvor nedslidte plastemner bliver kværnet og giver liv til nye plastemner.

Facts

10 tons genanvendt granulat

Vores mobilkværn er bygget på platformen fra en sættevogn, så den nemt kan spændes efter en lastbil og transporteres direkte ud til kundens genbrugsklare produkter. Her kan den kværne 1-2 tons plastemner i timen og fylde det udvundne plastgranulat direkte i 1 tons big bags.

Længde (meter)

Bredde (meter)

Højde (meter)

Totalvægt (tons)

Cirkulære løsninger

En cirkulær forskel

Med vores mobilkværn kan vi gøre en stor forskel for vores kunder og ikke mindst miljøet. Vi skaber en cirkulær løsning, hvor kunden ikke skal tænke på andet end at anvende transportløsningen.

Det kan vi, fordi vi leverer løsningen direkte til døren, og når den er slidt op, kommer vi selv ud til kunden, hvor vi kværner materialet og henter det hjem igen til en ny produktion.

Start dit projekt her

Vil du have en cirkulær transportløsning?

Vælg område

1 + 11 =