Gennem vores medlemskab af FN’s Global Compact forpligter vi os årligt til at dokumentere og rapportere om vores arbejde med samfundsansvar. Derfor kan vi med stolthed offentliggøre vores Ansvarlighedsrapport & Communication on Progress 2023.

Denne rapport er vores tredje i rækken, og afdækker vores arbejde med ansvarstagen og bæredygtig udvikling. Med afsæt i vores aktiviteter i 2022 tog vi i 2023 nye skridt med vores arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed. Vi glæder os over, at det ansvarlighedsprogram, som vi præsenterede i forrige rapport, nu begynder at leve i organisationen, og vi kan mærke, at det efter kontinuerlig opmærksomhed bliver en del af hverdagen på tværs af hele Schoeller Plast.

Derfor glæder det os også, at kunne gøre status på de dertilhørende målsætninger og se, at vi allerede nu er i mål med to af dem, og at vi er godt på vej til at nå flere målsætninger, samtidig med at vi afdækker muligheder for at komme i mål med andre.

 To ting, der fyldte hos os i 2023, var opstarten af vores nye HR-strategi, der sætter retning for, at vi kan gøre vores arbejdsplads endnu bedre, og lanceringen af vores genbrugelige og genanvendelige plastglas, der havde sin debut på Vig Festival.

Begge ting kan du læse mere om i den fulde rapport.

Vi oplever fortsat, at der er en vej til at samskabe og tænke utraditionelt, men at det kræver, at vi skubber på og er et samlende omdrejningspunkt for løsninger, der skabes i samarbejder.