Vi er begejstrede for at være hovedpartner på dette års Skvulp festival. Vi glæder os over engagementet og opbakningen omkring opbygningen og afholdelsen af festivalen, og vi er glade for at være med til at bidrage til fællesskabet.
Som hovedpartner på festivalen er vi med til at sikre Skvulps mange gode tilbud og aktiviteter samt at festivalen forbliver gratis og tilgængelig for alle.
VI skåler med vores venner… og alle de glade besøgende på Skvulp
I fællesskab skal vi gøre med den lineære økonomi og ’brug og smid væk-kulturen’. Derfor er vi begejstrede for at kunne bidrage med vores cirkulære løsninger og minimere mængden af plastaffald på festivalen.
Som hovedpartner har vi doneret 25.000 genbrugelige og genanvendelige plastglas til festivalen og fællesskabet. Vi glæder os over, at vores donation kan være til gavn og bringe glæde i andre sammenhænge, når glassene efter Skvulp festivalen afleveres til Holbæk Kommunes eventbank, så de kan benyttes til andre større begivenheder.
Cirkulære alternativer til haven
Andre cirkulære løsninger, vi tager med os på Skvulp, er Homefarm 1 og 3. Homefarm-serien består af cirkulære alternativer til haven. Homefarm 1 er en selvvandende plantekrukke, og Homefarm 3 er et alternativ til den traditionelle selvvandingskasse af flamingo, som mange dyrker grøntsager i.
Fælles for begge produkter er, at de er skabt med en vision om at bidrage til flere cirkulære løsninger, og nedbringe udledningen af CO2. Begge produkter er fremstillet i genanvendt plast, kan genbruges i flere sæsoner og genanvendes, når de ikke længere kan genbruges. Det er cirkulær økonomi efter vores hjerte!
Et antal af Homearm 3 vil ydermere pynte på havnefronten langs Folke bryggen, hvor de står tilplantet med diverse planter.
Vi ses på Skvulp!
Besøg os på Skvulp festival den 7. og 8. juni, hvor vi står klar i Globus området til at tale om cirkulære produkter og tankegang, og hvordan vi i fællesskab får mere genbrug og genanvendelse ind i virkeligheden og fremtiden.
Du er velkommen til at tage dit barn med og deltage i vores konkurrence om Plus-Plus poser.
Vi ser frem til at par gode dage, med mange gode samtaler, og vi glæder os til at se Skvulps mange glade besøgende med et genbrugeligt plastglas i hånden og cirkulære Homefarms dekorere havnefronten på Folke bryggen.
Vi ses!
Tjek det spændende program her: https://www.skvulpfestival.dk/program/