Ostens gode smag bliver udviklet under dens modningsfase. Derfor er opbevaring under modningsfasen en vigtig faktor for enhver osteproducent. Vores søsterselskab, Schoeller Allibert, har i lang tid samarbejdet med nogle af de største osteproducenter i Europa. Sammen har de udviklet smarte modningskasser til ost, som vi i dag også kan levere i Danmark.
Modningskassen er fødevaregodkendt i Danmark og produceret, så den er ens udenpå og indeni. Det vil sige, at kassen er fremstillet, så osten får den rette ventilation. Dette sikrer, at osten får en sund modningsfase, og at brugbare bakterier ikke dræbes. Herudover er kassen også designet, så ostene ikke kan ramme hinanden, og samtidigt sidder osten så godt fast, at den ikke rykker rundt i kassen.
Med vores modningskasser har du mulighed for at opbevare op til 1700 kg. ost pr. kvadratmeter. Modningskassen er lavet med en unik og sikker stablingsfunktion, der sikrer, at du kan opbevare så meget ost som muligt i kølegangen. Modningskassen er let, hygiejnisk og rengøringsvenlig. Den er designet, så den kan bruges i et fuldt automatisk system, hvilket gør, at du kan nedsætte arbejds- og behandlingstiden og dermed gøre din produktion mere effektiv.
Vi vil gerne hjælpe vores kunder så meget som muligt gennem hele forsyningskæden. Derfor er det ikke nok for os kun at tilbyde en modningskasse. Vi tilbyder derfor også vores oste-modningspaller. Her kan du stable dine modningskasser og efterfølgende lukke dem sammen. Pallerne giver dig mulighed for at vende helt op til 650 kg. ost på hovedet samtidig, hvilket er meget vigtigt, da ost skal vendes regelmæssigt, når det er på modningslageret.
Pallerne er, ligesom kasserne, lavet, så de sikrer perfekt ventilation til osten, når den lagres. Samtidig holder pallerne solidt fast i osten, så den ikke rykker sig. Grundet ny og smart teknologi er det muligt for dig at følge de paller, som du har din ost på. Du kan hermed spore, hvor dine paller er, og hvor langt de er kommet på deres rejse.
Se mere til ostesystemet i videoen herunder.
Det er både muligt at opbevare vakuumpakket ost og rå ost i vores modningskasser. Ydermere kan du få kasser, der passer til lige den type ost, du har, om den er kugle-, bar- eller cirkelformet. Derfor kan modningskassen fås i mange varierende former, og hvis ikke der er en, der passer til dig, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte os. Så finder vi en løsning sammen.
Vores modningskasser er, ligesom alle vores andre kasser, lavet i genanvendeligt plastmateriale, hvilket betyder, at når du ikke skal bruge kassen mere, bliver den kværnet, omsmeltet og genanvendt til nye plastprodukter.
Vil du vide mere om ostesystemet, eller er du nysgerrig på, hvilke andre specialløsninger vi ellers arbejder på, så kontakt os gerne i dag.