Vi har siden dag et haft fokus på at producere i en høj ensartet kvalitet, som er i overensstemmelse med den enkelte kundes krav og forventninger. Nu er vi klar til at tage det næste skridt op ad kvalitetsstigen. Vi arbejder nemlig målrettet på at blive ISO 9001-certificerede inden år 2020.
Vi har igennem årene udviklet vores egne kvalitetsstandarder med eget kvalitetssystem, og det har fungeret rigtig godt for os. Det har faktisk fungeret så godt, at vores kollegaer i kassebranchen har lånt det og selv benyttet det. Men nu er vi klar til at tage vores kvalitetsarbejde endnu et skridt videre, og derfor mener vi, at det er på tide at gå efter at få stemplet og blive godkendt til et ISO 9001-certifikat. Vi vil derfor arbejde målrettet imod at blive ISO 9001-certificeret inden år 2020.
ISO 9001 er en international standard indenfor kvalitetsledelsessystemer (QMS). Det kræver et effektivt kvalitetsledelsessystem, der lever op til de specifikke krav, at få et ISO 9001-certifikat. Herudover er det et krav, at man i virksomheden har en god og konsistent kvalitet i sine produkter. Derfor er det nødvendigt altid at producere i en ensartet kvalitet. For at blive godkendt skal en certificeret uvildig kvalitetsinstans godkende, at vi lever op til alle kravene for ISO 9001.
Et af de vigtigste krav for certifikatet er, at man i virksomheden skal fortsætte med at forbedre sit QMS. Det er ikke nok, at ens QMS blot er godt, når certifikatet bliver udleveret. Man skal efter modtagelsen af certifikatet stadig stræbe efter at forbedre sit kvalitetsledelsessystem for at kunne beholde certifikatet i fremtiden.
Vi er i fuld gang med at tilpasse os kravene til ISO 9001-certifikatet, så vi kan blive godkendt og dermed opfylde vores målsætning om at få certifikatet på plads inden år 2020.
Vi glæder os til at kunne fremvise vores certifikat.