Forestil dig det her:
Du befinder dig på stadiontribunen, dit hold spiller hjemmekamp, de er foran 2-0, humøret er højt og det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side. I hånden har du en kold fadøl eller sodavand, men hvad er nu det? Et engangskrus…
Tænk hvis du kunne nyde din øl eller sodavand af et vaskbart plastglas med god samvittighed, velvidende at det kan bruges igen og dermed mindsker CO2 udledninger.
Vores Plastspecialist Sune så, at man til fodboldkampe testede et nyt initiativ, hvor man skiftede engangskrus ud med vaskbare kopper – og det satte tankerne i gang! For hvad er potentialet for genbrugelige og vaskbare kopper på stadions egentligt, og kan dette være en mulighed for Schoeller Plast?
I den forbindelse har Sune på eget initiativ gjort et flot stykke arbejde med at afdække tilskuertal og stadionkapacitet i Superligaen og blandt de enkelte klubber, han har sågar også undersøgt potentialet på de største stadions i både Tyskland og Sverige.
Vi værdsætter vores medarbejderes engagement i deres arbejde, men i særdeleshed også i Schoeller Plast som virksomhed og de muligheder der foreligger. Vi tror på, at et højt medarbejderengagement er et udtryk for en sund og velfungerende organisation. Vi er ekstremt henrykte over Sunes lyst og gåpåmod med dette projekt, der ellers ligger uden for hans normale arbejdsområde.
Hos Schoeller Plast ønsker vi en god og meningsfuld arbejdsplads og arbejdsmiljø, hvor medarbejdere bliver hørt, byder ind og inspirerer hinanden.