Vi er utrolig stolte af at præsentere nyheden om direktør Jan Bybjerg Pedersens indtrædelse i Global Compact Network Denmark som bestyrelsesmedlem i kategorien SMV’er.
Det er en fantastisk ære at få lov til at få denne afgørende indflydelse på et emne, der ligger os så stærkt på sinde, som miljøansvar gør. Vi glæder os meget til denne nye og utroligt spændende post, Jan får som del af Global Compacts bestyrelse.
Med indtrædelsen skal Jan være med til at udarbejde den strategiske retning for netværket samt sætte vores eget bæredygtige præg på udviklingen af de danske virksomheders samfundsansvar. Hertil skal Global Compacts Ti Principper gennem arbejdet sikres en stærk forankring i det danske erhvervsliv.
Global Compact og de Ti Principper
Missionen bag Global Compact er at skabe en bevægelse af virksomheder, der tager et fælles ansvar for en bedre verden. En mission, der stemmer overens med vores cirkulære tankegang her hos Schoeller Plast.
Global Compact har udviklet deres Ti Principper som en fælles etisk og praktisk ramme for virksomhedsansvar, som har grundlag i internationale konventioner og aftaler. De indebærer principper for kategorierne Menneskerettigheder, Arbejdstagerrettigheder, Miljø og Antikorruption.
Med vores deltagelse og nu endnu større indflydelse i Global Compact er vi medvirkende til at inspirere virksomheder over hele landet til praktiske tilgange til at tage ansvar for både samfundet og planeten.
Læs mere om vores deltagelse i Global Compact i artiklen herunder.