Vi har travlt hos Schoeller Plast, derfor søger vi i øjeblikket efter nye dygtige kollegaer.
Plast har mange fantastiske egenskaber, og er en uundværlig del af vores hverdag – og det er plastmagere også! Derfor søger vi plastmagere og plastmagerlærlinge til vores sprøjtestøbeproduktion.
Derudover leder vi også efter en dygtig, udadvendt og initiativrig intern sælger, som vil sætte en stor ære i at give vores kunder en god oplevelse, hver gang de er i kontakt med os.
Plastbranchen er innovativ og fyldt med muligheder. Som en del af Schoeller Plast, er man med til at udvikle den bæredygtige produktion, og sørge for at genanvendelse af plast bliver en del af virkeligheden.
Man vil indgå i et arbejdsmiljø præget af engagement og en uformel omgangstone med gode kollegaer.